Mads Moldt skifter kunstnernavn

Written by on april 14, 2022

I ‘X Factor’ har seerne lært ham at kende som Mads Moldt. Men når hans vindersang udgives, skal man søge på et helt andet navn på streamingtjenesterne, nemlig: Meum Zel.

Den 16-årige Mads Moldt vil fremover kaldes: Meum Zel, når ‘X Factor’-vinderen optræder som artist.
“‘Meum’ er et ord, jeg altid er blevet kaldt – og har kaldt mig selv på sociale medier for sjov, fordi det ikke er så langt fra Mads. ‘Zel’ kommer fra mit andet efternavn Hutzelsider”, forklarer X-factor vinderen.

Første gang, han bruger kunstnernavnet, er på sin vindersang fra X-Factor ‘Clingy’, som allerede nu er tilgængelig på streamingtjenesterne.
Sangen har han selv skrevet og produceret, så for ham gav det mening at introducere sit nye navn nu.

 

Har haft ideen længe
Navnet Meum Zel har således været i Mads Moldts tanker allerede lang tid inden, at han stod foran ‘X Factor’-dommerne første gang til audition. Dengang virkede det dog mest naturligt at introducere sig selv som Mads, syntes han.

At han ville ende i finalen (og dermed udgive en original sang) virkede som en fjern drøm, hypotetisk og i hvert fald langt ude i fremtiden.

Når han ændrer sit kunstnernavn til Meum Zel, er det altså ikke et udtryk for, at han tager afstand fra ‘X Factor’, eller at det er en helt ny kunstnerisk identitet.

“Folk må stadig godt kalde mig Mads. Det er jo ikke, fordi jeg hader det. Jeg har bare lyst til at hedde noget andet som artist, og jeg tror sagtens, at folk kan lære de nye bogstaver”, siger Mads Moldt ifølge TV2 Underholdning.

Andre har gjort det før ham
Kigger man tilbage på de foregående sæsoner af ‘X Factor’, så er Mads Moldt heller ikke alene om at skifte navn efter ‘X Factor’.
Martin Hedegaard, som vandt første sæson, er i dag kendt som Saveus. Gruppen Embrace, som vandt i 2016 og består af søstrene Anilde og Azilda Kaputu, skiftede efter ‘X Factor’ navn til deres efternavn Kaputu, og Andreas Kruse, som var en del af vindergruppen Place On Earth i 2018, kalder sig i dag Cruise som soloartist.

 

Kilde: TV2 Underholdning


Reader's opinions

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *



Current track

Title

Artist